Area Sales Manager – HASLE Refractories A/S Ansøg om dette job Area Sales Manager – Internationalt teknisk salg med rejseaktivitet Har du lyst til at arbejde med internationalt B2B-salg, hvor relationer, teknisk forståelse og vedholdenhed er nøglen til succes? Og motiveres du af en hverdag, hvor du selv planlægger dine aktiviteter og rejser ud i verden for at skabe forretning? På vegne af HASLE Refractories A/S søger vi en Area Sales Manager, der vil tage ansvar for at udvikle og drive salget i et internationalt marked. Rollen er for dig, der trives med frihed under ansvar, længere salgsprocesser og værdibaseret salg og som ser rejseaktivitet som en naturlig og spændende del af jobbet. Om HASLE Refractories A/S HASLE Refractories A/S er en internationalt orienteret industrivirksomhed, der producerer og leverer ildfaste materialer og tekniske løsninger til højtemperaturprocesser. Produktionen ligger på Bornholm og salgskontoret i København. Virksomheden opererer inden for cement-, energi-, stål-, glas- og procesindustrien og leverer kritiske løsninger til kunder, hvor driftssikkerhed og kvalitet er afgørende. Produktporteføljen spænder fra ildfaste støbemasser til specialdesignede løsninger, der optimerer kundernes drift og minimerer nedetid. HASLE har en stærk position i Skandinavien og arbejder målrettet med vækst på tværs af Europa og internationale markeder. Forretningen er kendetegnet ved høj kundeloyalitet og langvarige relationer, hvor tillid og kvalitet er fundamentet. Dine opgaver / din rolle Som Area Sales Manager får du et selvstændigt ansvar for dit geografiske område og arbejder både med new bizz og udvikling af eksisterende kunder. Dine primære opgaver vil være: Udvikle nye kunder og markeder i Europa Vedligeholde og udbygge eksisterende kunderelationer Opbygge og udvikle din egen salgs-pipeline Drive komplekse og længerevarende salgsprocesser Identificere nye forretningsmuligheder gennem opsøgende salg Afholde kundemøder – både onsite og online Udarbejde tilbud og følge op på projekter Samarbejde tæt med interne tekniske specialister Planlægge og gennemføre rejseaktiviteter og salgsbesøg Løbende rapportere på pipeline, aktiviteter og fremdrift Du bliver en vigtig del af salgsindsatsen og får stor indflydelse på udviklingen af dit marked. Om dig / din profil Vi søger dig, der trives i en international rolle med høj grad af selvstændighed og en hverdag, hvor relationer og vedholdenhed skaber resultater. Personlige kompetencer: Relationsskabende og troværdig i din dialog med kunder Selvstændig og struktureret med stærk selvledelse Vedholdende og tålmodig i længere salgsprocesser Resultatorienteret med et kommercielt drive Trives med rejseaktivitet (40–70 dage årligt) Hands-on og tager naturligt ansvar Evne til at balancere opsøgende salg og relations vedligeholdelse Faglige kompetencer: Erfaring med B2B-salg – gerne inden for teknisk salg Erfaring fra proces- eller tung industri er en fordel Teknisk forståelse eller interesse for at opbygge den Erfaring med internationale kunder og markeder Behersker engelsk på højt niveau Gerne yderligere sprogkompetencer i form af flere sprog HASLE Refractories A/S tilbyder Du bliver en del af en virksomhed med stærke værdier og en kultur præget af tillid, ansvar og ordentlighed – kombineret med et klart fokus på vækst og udvikling. Du kan blandt andet se frem til: En rolle med stor frihed under ansvar En fleksibel og selvstændig hverdag Mulighed for at arbejde internationalt og opbygge stærke relationer Tæt samarbejde med både salg og tekniske specialister En virksomhed med høj faglighed og kvalitetsprodukter En støttende leder med fokus på sparring og udvikling Grundig onboarding og løbende udvikling i rollen Interesseret? Lyder det som en rolle for dig, der vil kombinere internationalt salg, teknisk forståelse og relationer og som trives med at være på farten? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Laudrup på tlf. 71 74 74 78. Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match. DEDIKATION – ”Hire for attitude, train for skills!” Område Salg Lokationer Frederiksborggade 15, 2 1360 København K Remote-status Hybrid Om DEDIKATION DEDIKATION samarbejder med mennesker og er eksperter i at matche de rigtige mennesker med de rigtige virksomheder. Det har vi mange års erfaring med og +500 rekrutteringer giver erfaring, ekspertise og vi stræber stadig efter de gode match. Det stiller krav til den modtagne leder, såvel til dig som kandidat og vores grundige proces - tilsammen skaber det, det gode match! Grundlagt i 2014 Kollegaer 5 Omsætning N/A
Business Development Executive Nordics (Large Enterprise), Gartner for Assurance Leaders
Gartner
Enterprise Account Executive - Nordics
TeamViewer Germany GmbH
UKI - Enterprise Sales Development Representative
Secomea
German Speaking Enterprise Sales Development Representative
Secomea
Salgsdirektør til spændende vækstrejse
Zentura
Sales Specialist
Eficode